点评:Lidt sløj oplevelse i dag med veterantoget fra Københavns hovedbanegård til Helsingør. Vi er 4 voksne og 1 barn på 3 år. De to ud af 4 voksne har hhv. et synligt og et ikke-synligt handicap og har derfor medbragt to ledsagere ombord. Vi har talt med dem på telefonen og bestilt særlige billetter med ledsagerordning, men da vi skal stige ombord, er alle pladser optaget i løbet af no time. Det ender med, at den ene handicappede sidder på en 30 cm.’s bænkplads med sit 3-årige barn på skødet. Klods op ad døren ud til den åbne platform mellem vognene, hvor hendes ledsager stod i regn og blæst i en time, for at kunne være nogenlunde i nærheden. Den anden handicappede passager i vores flok, en slags blind passager, da han rent faktisk reelt er udstyret med en blindestok, sad også alene uden sin ledsager hele vejen til Klampenborg, hvor det så lykkedes vores lille flok at samles på yderligere 30 cm.’s ydre bænkplads. Dog stadig med den enes ledsager stående ude i regnen og blæsten.
Ved ankomst til Helsingør, taler vi i samlet flok med én af togets konduktører om problematiken med at finde samlede pladser hurtigt nok med vores respektive handicaps. - Her lød svaret, at vi ved afgang hjemover mod København samme eftermiddag, simpelthen måtte være bedre til at holde os samlet.
Vi valgte faktisk helt at droppe afgangen hjemover og blev i stedet det længere i Helsingør og nød Kronborg og en lækker frokost i gågaden efterfølgende.
Herefter tog vi så en meget mere behagelig togtur hjem til København med den helt moderne Kystbane. Dagens bedste beslutning.
Det lød virkelig godt med en sådan tur, men det var helt og aldeles rædselsfuldt og fuldkommen uhørt, at man efterfølgende beder 2 skuffede handicappede og deres hjælpere + et barn på 3, om at “holde bedre sammen” i en situation, der mest af alt mindede om en Black Friday i Elgiganten!
Vi kan da holde nok så meget sammen, men det bliver vi sgutte ikke hurtigere af. Tvært imod.
Tak for turen.
Vi fandt selv hjem!
翻译:今天乘坐从哥本哈根总站到赫尔辛格的老火车的经历有点沉闷。我们有 4 个成人和 1 个 3 岁的孩子。四分之二的成年人有一名明显和不明显的残疾,因此带了两名同伴登机。我们已经通过电话与他们交谈,并在同伴安排下订购了特价票,但当我们必须登机时,所有座位很快就被占满了。最后,一名残疾人坐在 30 厘米的长凳上,腿上坐着他 3 岁的孩子。她把门挤到车厢之间的露天站台上,她的同伴在风雨中站了一个小时,离得相当近。我们团队中的另一名残疾乘客,属于盲人乘客,因为他实际上配备了盲杖,他也独自坐在没有同伴的情况下一路前往克兰彭堡,在那里我们的小团体设法又聚集了 30 厘米的外部。长凳空间。然而,依然有同伴站在外面,风雨无阻。
抵达赫尔辛格后,我们与一位火车售票员讨论了如何尽快找到共享座位的问题,因为我们各自都有残疾。 - 答案是,当我们当天下午出发前往哥本哈根时,我们必须更好地待在一起。
实际上,我们选择完全跳过回家的航班,而是在埃尔西诺停留了更长的时间,然后享受了克伦堡宫并在步行街享用了美味的午餐。
之后,我们乘坐完全现代化的 Kystbane 火车回到哥本哈根,这趟旅程更加愉快。当天最好的决定。
这样的旅行听起来确实不错,但随后要求 2 个失望的残疾人和他们的帮助者 + 一个 3 岁的孩子在大多数事情都提醒我的情况下“更好地团结在一起”,这完全是完全可怕的,完全是闻所未闻的Elgiganten 的黑色星期五!
我们或许可以一直在一起,但这并不会让我们走得更快。相反。
感谢您的搭车。
我们找到了自己的家!